3. Da vi voksede udover Danmarks grænser

28/03/2017 · MJK MARCOM

Ideen om salgskontorer udenfor Danmark fødtes i midt-80’erne. Ideen blev realiseret i 1989, en svensk forretningsforbindelse ønskede et samarbejde og man endte med at etablere MJK Sverige, ikke lang tid efter kom MJK Holland også her via en nær personlig forbindelse.

I 1995 indledtes et samarbejde med Danfoss, der betød at MJK producerede en række produkter for dem. Omsætningen voksede voldsomt og ligeledes gjorde MJK. Da vores kære kollegaer fra Siemens i 2003 overtog Danfoss Flow, ophørte samarbejdet. MJK stod overfor vigtige beslutninger – skulle man tilpasse organisationen til en mindre omsætning igen? Skulle man droppe udvikling af nye sortimentsgrupper? Skulle man fokusere på hjemmemarkedet igen? - Kruse så mulighederne i den nye markedssituation, han kontaktede Egil Olsen i Norge, de skulle sammen etablere et hold, der siden sikrede MJK Norge stor succes.

Det amerikanske marked er noget særligt. Størrelse og kompleksitet er ganske anderledes end Europa, her etablerede MJK et selskab og var så heldige, og dygtige, at engagere Bob Langie. Bob var velkendt i branchen og over de næste 10 år etablerede han MJK som brand i Nordamerika.

Udover MJKs datterselskaber, benyttede selskaber i Irland og Australien med succes MJK navnet, de var en del af familien. Særligt Australien, der ligesom Sverige, fik lov at beholde MJK navnet efter MJK blev en del af Xylem, har haft enorm betydning for MJKs udvikling og for spredningen af MJK produkter på 5 kontinenter. Da MJK blev en del af Xylem havde MJK flyttet sig fra små, lånte lokaler uden for København, til 8 lande fordelt på 4 kontinenter.

Læs historien som PDF