Niveaumåling
NIVEAUMÅLING ER EN VIGTIG DEL AF PROCESSEN, NÅR DU ARBEJDER MED TANKE, BASSINER ELLER ANDRE FORMER FOR OPBEVARING AF VÆSKE. I LANGT DE FLESTE TILFÆLDE VIL MJK’S STORE UDVALG AF MÅLEINSTRUMENTER DÆKKE ETHVERT BEHOV.
Hos MJK har vi fokus på kvalitet, brugervenlighed og levetid, når vi udvikler og producerer instrumenter til niveaumåling. Vores udvalg af instrumenter dækker hydrostatisk, ultrasonisk og mekanisk måling. Derfor kan du altid være sikker på at finde det helt rette måleinstrument til formålet her hos os.
Når du arbejder med vand, er det absolut nødvendigt at få stabile og troværdige målinger. Vores udviklingsafdeling arbejder målrettet på at forbedre og tilpasse produkter og funktionaliteter til særlige formål. Vores standard udvalg matcher de krav, som er gældende til måling af spildevand, brønde, boringer, naturbeskyttelse, overfladevand, byggeri og mange andre områder.
Da massen ændrer sig med temperaturen, kompenserer både vores hydrostatiske og ultrasoniske niveaumålere automatisk for temperaturen. Vi leverer troværdige målinger, når det er koldt, såvel som når det er varmt. Med vores måleinstrumenter sikrer du således en effektiv og pålidelig vandbehandling.
Ønsker du at høre mere om niveaumåling, eller har du spørgsmål til vores øvrige måleinstrumenter, er du altid mere end velkommen til at kontakte vores kvalificerede medarbejdere.