Expert™ 7060
MED MJK EXPERT™ 7060 HYDROSTATISK NIVEAUTRANSMITTER ER DU GARANTERET PRÆCISE OG STABILE NIVEAUMÅLINGER MED KOMPENSATION FOR TEMPERATURÆNDRINGER OG ATMOSFÆRISK TRYK - UANSET OM DET GÆLDER SPILDEVAND, PROCESVAND ELLER DRIKKEVAND.
Hydrostatiske niveautransmittere fra MJK leverer stabile, præcise målinger og har en lang levetid. Særligt er MJK Expert™ 7060 ideel til at overvåge og måle niveau i tanke, beholdere og pumpestationer, hvilket gør niveautransmitteren anvendelig til niveaumåling i såvel vandværker og spildevandsanlæg som industrielle installationer.
MJK Expert™ 7060 hydrostatisk niveautransmitter har et piezoresistivt målesystem og indbygget lufttrykskompensationsrør, som gør den ideel til niveaumåling i spildevand, procesvand og drikkevand. Det robuste design med PUR-indstøbte stålelementer giver ekstra vægt og stabilitet ved nedsænkning. Desuden er designet skabt helt uden skarpe kanter, hvilket er med at sikre, at partikler, tekstilrester og andre elementer i spildevandet ikke sætter sig fast på transmitterens hus eller membran.
Leder du efter en hydrostatisk niveautransmitter med en bred programmeringsfacilitet, så er MJK Expert™ 7060 et oplagt valg. Expert™ 7060 har både justérbart nulpunkt og måleområde samt et 4-20 mA udgangssignal. Ved hjælp af en standard USB-grænseflade og en bærbar computer kan servicetransmitteren programmeres on-site til det påkrævede måleområde. Dette sker via RS 485-funktionen over ModBus-protokollen.
Med hydrostatiske niveautransmittere fra MJK får du stabile, præcise målinger i årevis. Er du interesseret i at høre mere om niveaumåling, eller har du spørgsmål til vores øvrige måleinstrumenter, er du altid mere end velkommen til at kontakte vores kvalificerede medarbejdere.