MagFlux® 7200 benyttes til måling af alle typer spildevand – lige fra væsker med meget højt indhold af slam til udgående vand. Mange steder benyttes MagFlux® Flowsensorer derfor til at holde regnskab med de mængder spildevand, der flyttes fra bydistrikter og ud til større rensningsanlæg, hvor der ofte benyttes meget store DN-mål.
MagFlux® DN 7200 sensorer fra DN 50 til DN 400 leveres med MID-certificering. Det betyder, at flowmåleren kan benyttes til afregning og fakturering af leverancer til og fra kunder eller imellem anlæg, da totaltællerne ikke kan resettes.
Hård-gummilineren i MagFlux® 7200 er en typisk allround liner, der også kan anvendes til mere krævende væsker såsom spildevand med en vis mængde kemikalier. Desuden kan MagFlux® sensorer IP68 sikres i tilfælde, hvor der er risiko for oversvømmelse af flowsensoren.
MagFlux® anvendes til måling af flow fra råvandsboringer, grundvandsbrønde, vandværkspumper samt logning og overførsel af data for det leverede vand. Særligt i drikkevandsnetværk benyttes MagFlux® 7200 ofte, da denne model er WRAS-certificeret - et drikkevandscertifikat i UK.
MagFlux® 7200 serien fra DN50-400 er også MID-certificeret, hvilket betyder, at flowmåleren kan benyttes til fakturering. Her vil datalogning hjælpe med at konstatere vandtab, da MagFlux® har præcision på 0,25% helt ned til flow hastighed på 0,2 m/s. Den indbyggede datalogger gør disse data let tilgængelige.
Magflux® måler forlæns og baglæns flow på totaltælleren, hvor baglæns fratrækkes forlæns. Det betyder, at når to vandværker er forbundet, kan totaltælleren angive det netto flow, der er udvekslet. Her fungerer sensoren også neddykket med konverteren monteret nærved. I dette tilfælde skal sensoren IP68 sikres.
MagFlux® giver præcise målinger af indgående vand til tanke eller udgående vand fra akvakulturinstallationer. Flowmålerens MID-certificering gør det desuden muligt at benytte totaltællerne til dokumentation eller faktureringsformål.
På installationer, hvor sensorerne er installeret tæt på hinanden, kan MagFlux® display betjene og vise data fra op til 4 konvertere og sensorer i et lokalt netværk. Sensoren er konstrueret med 3 elektroder og har 3-punktskalibrering, som sikrer en præcision på +/- 0,25% helt ned ved 0,2 m/s i flowhastighed. I stedet for det konventionelle 4-20ma loop output kan konverteren levere ModBus RS485 signal.
Magflux® flowmålere leveres med elektroder i modstandsdygtige materialer som rustfrit stål, hastelloy, platin eller titanium, så stort set alle krav kan opfyldes. MagFlux® er NIST-certificeret, hvilket betyder, at flowmåleren kan benyttes til dokumentation for fakturering af leverance til eller fra brugere eller imellem anlæg, da tællerne ikke kan resettes.
Magflux® konverteren har udgange for både 4-20 mA, ModBus og ProfiBus afhængig af konfigurationen. Konverteren kan flyttes op til 50 m fra sensoren og signalet fra konverteren kan føres op til 1000 m til displayet, hvilket er meget praktisk på større faciliteter. Et Magflux® display kan desuden vise data fra 4 konvertere og sensorer.
Skal du måle flow i meget varmt vand eller spildevand med ætsende kemikalier, så anbefaler vi MagFlux® 7100 med TPFE-foring, som er produceret specielt til procesvand.