Expert™ 1400 Hydrostatisk Niveautransmitter
MJK EXPERT™ 1400 ER VELEGNET TIL GRUNDVANDSBORINGER, BYGGEPLADSER OG INSTALLATIONER I EKSPLOSIONSFARLIGE MILJØER. ENHEDEN ER DESIGNET I MATERIALER UDVALGT TIL DE MANGE FORSKELLIGE MILJØER, SOM NIVEAUMÅLERE TYPISK UDSÆTTES FOR, HVORFOR DU ER GARANTERET ET ROBUST MÅLEINSTRUMENT MED LANG LEVETID.
MJK Expert™ 1400 hydrostatisk niveautransmitter har et keramisk kapacitivt målesystem og en indbygget lufttrykudligning, der gør den ideel til montering og måling i vandinstallationer, hvor høj præcision er vigtig. Det gælder områder som kloakbrønde, eksplosionsfarlige områder og drikkevandsbassiner.
Niveautransmitteren er udviklet og produceret i Danmark, og Expert™ 1400 er ATEX og UL godkendt til installation i områder med potentiel eksplosionsfare over hele verden. Den er særligt populær i forbindelse med vandboringer og drikkevandstanke, men ofte benyttes Expert™ 1400 også i procesvand.
Transmitterens keramisk kapacitive sensor har en præcision på blot +/- 0,1 %. Transmitteren er blot 22mm i diameter, og benyttes derfor ofte ved vandboringer, eller på byggepladser, hvor grundvandsstanden skal overvåges for at imødegå sætninger i tilstødende bygninger.
Med hydrostatiske niveautransmittere fra MJK får du stabile, præcise målinger i årevis. Er du interesseret i at høre mere om niveaumåling, eller har du spørgsmål til vores øvrige måleinstrumenter, er du altid mere end velkommen til at kontakte vores kvalificerede medarbejdere.