MJK og Tårnby - 38 års parløb med testprodukter
Tårnbys renseanlæg ligger lige ud til havnen og blot 200 meter fra Amager Strandpark og Den Blå Planet. Proceskravene har altid været strenge og indstillingen meget professionel, for at sikre gode resultater med minimale lugtgener.
Jan Jakobsen, Driftsleder for Pumpestationer i Tårnby Forsyning fortæller: ”Vi sagde ja til at teste dengang fordi Ivan og senere Kaj Jyde var inde over. Generelt virkede produkterne jo når de kom fra MJK og ville teste, men hvis der endelig var noget, så var de tæt på når man ringede.”
Om de tidligste tests husker Ivan, ”De første 2 MJK 703U ultralydsstyringer blev monteret på prøve – det gik godt de første måneder, men vinteren gav os -25◦ og så stoppede de med at virke. I god forståelse fandt vi fejlen, en lille delkomponent kunne ikke tåle kulden. Jeg kan huske hvor frygteligt koldt det var – for vi stod på en åben landevej i Tårnby og fejlsøgte i bidende kulde. Vi fik problemet løst, rettet fejlen og solgte faktisk mange tusinde af dem verden over. Efterfølgeren til 703U hedder 704U og den findes jo i vores program den dag i dag.”